Lørdag d. 22. februar
Fredag d. 21. februar Søndag d. 23. februar Fredag d. 28. februar Lørdag d. 1. marts Søndag d. 2. marts
Herunder finder du de foreløbige sceneoplæg til lørdag den 22. februar 2025.
Vi tager forbehold for eventuelle ændringer og programmet bliver løbende opdateret.
Scene 1
Børn ombord – tips og tricks til sejlads med små gaster
Lørdag den 22. februar kl. 11.00 på Scene 1
Kan man overhovedet sejle med små børn ombord, uden at skulle få røde pletter af stress på dag 1 ombord?
Sagtens! Det handler om god forberedelse med fokus på sikkerheden - og ikke mindst på underholdningen. Dette bliver du klogere på med dette foredrag af Danske Tursejlere.
Pas på Lillebælts små beboere
Lørdag den 22. februar kl. 12.00 på Scene 1
Naturpark Lillebælt er en marin naturpark med et unikt hav- og fjordmiljø samt flere kyst- og landområder. Formålet med Naturparken er at styrke og værne om områdets storslåede natur fx har Lillebælt verdens tætteste bestand af marsvin.
De vil fortælle om udfordringerne i Lillebælts havmiljø og om deres Code of Conduct for sejlads omkring marsvin.
Alt på El og lidt om El
Lørdag den 22. februar kl. 13.00 på Scene 1
Michael Holm har fået bygget en Garcia Exploration 45 med elmotor. Der vil blive talt om erfaringer med systemet, fordele og ulemper. Grundlæggende ting der skal overvejes. Lidt om hvilke batterier der passer til hvad, solceller og nogle tommelfingerregler for en udskiftning af en gammel dieselmotor til en elmotor løsning.
Han har drevet virksomhed inden for el i 20 år og selv sejlet mere end 20.000 SM med min båd, så har en del erfaring at bygge på.
Danish eSeries Winter Season Finals på BOAT SHOW 2025
Lørdag den 22. februar kl. 14.00 på Scene 1
Den virtuelle finale spilles live, hvor verdensklasse gamere vil kæmpe om at hæve pokalen i kampen om titlen som Winter Season Champion.
Danish eSeries er en førende turnering inden for dansk eSejlsport, der fejrer talent og konkurrenceånd inden for gaming.
Bliv fortrolig med den Svenske Skærgård
Lørdag den 22. februar kl. 16.00 på Scene 1
Den svenske skærgård rummer mange fantastiske eventyr. Men er det ikke farligt at navigere rundt blandt skjulte skær, som lurer lige under overfladen?
Nej, siger Danske Tursejlere, som går på scenen for at aflive nogle af de mange myter, som afholder særligt nye sejlere fra at tage på besøg hos vores naboer.
Scene 2
Yoga om bord... Ja tak!
Lørdag den 22. februar kl. 11.00 på Scene 2
Tina Charlotte Blomstergren deler ud af inspiration til vejrtrækningsteknikker og yogaøvelser, som vil holde dig klar i hovedet og smidig i kroppen både på korte og lange sejlture. Kom og vær med - det er ikke svært. Forskellen vil du kunne mærke med det samme, også selv om du befinder dig på land.