Fredag d. 28. februar
Fredag d. 21. februar Lørdag d. 22. februar Søndag d. 23. februar Lørdag d. 1. marts Søndag d. 2. marts
Herunder finder du de foreløbige sceneoplæg til fredag den 28. februar 2025.
Vi tager forbehold for eventuelle ændringer og programmet bliver løbende opdateret.
Scene 1
Alt på El og lidt om El
Fredag den 28. februar kl. 13.00 på Scene 1
Michael Holm har fået bygget en Garcia Exploration 45 med elmotor. Der vil blive talt om erfaringer med systemet, fordele og ulemper. Grundlæggende ting der skal overvejes. Lidt om hvilke batterier der passer til hvad, solceller og nogle tommelfingerregler for en udskiftning af en gammel dieselmotor til en elmotor løsning.
Han har drevet virksomhed inden for el i 20 år og selv sejlet mere end 20.000 SM med min båd, så har en del erfaring at bygge på.
Sikkerhed ombord - langt fra land
Fredag den 28. februar kl. 14.00 på Scene 1
Kim Bork Mathiesen, som sidder i Søsportens sikkerhedsråd, har sejlet hele livet, tilbragt næsten 20 år i små både, på store oceaner, og udsejlet omkring 150.000 sømil. Sikkerhed ombord er altid højt prioriteret.
Oplægget sætter fokus på de forberedelser man kan gøre, før man drager ud på åbent hav. Sikkerhedsudstyr til båd og besætning, samt indretning af båden over og under dæk. FTLF’s Offshore Søsikkerhedskursus danner en del af baggrunden for dette oplæg.
Fremtidens havn i Svendborg
Fredag den 28. februar kl. 15.00 på Scene 1
Kom og oplev et inspirerende oplæg om udviklingen af havnen i Svendborg, hvor erhverv, kultur og boliger smelter sammen i harmoni med naturen. Vi dykker ned i, hvordan klimatilpasning kan integreres i havnens fremtidige design, og hvordan Den Blå Kant kan blive en attraktiv destination for både borgere og besøgende.
I løbet af 30-40 minutter vil vi præsentere innovative løsninger, der sikrer en bæredygtig udvikling og fremmer lokaløkonomien, samtidig med at vi beskytter vores kystområder.
Scene 2
Har du hørt om Dansk Søredningstjeneste (DSRS)?
Fredag den 28. februar kl. 13.00 på Scene 2
Med over 1.000 aktioner i 2024 har vi nået vores hidtil højeste antal udkald. Fra stationen i Juelsminde vil Maiken og Flemming dele deres oplevelser og erfaringer fra livet til søs. De fortæller om, hvorfor Maiken valgte at træde ind i DSRS som kvinde, og hvordan hendes rejse har været i en traditionelt mandsdomineret verden.
Stil spørgsmål, få indsigt i forskellige trænings- programmer og hør om de opgaver, de frivillige løser.